Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.

De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.

I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.

Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.

Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Solcelleanlæg fremmer naturbeskyttelsen og biodiversiteten, idet de typisk placeres på landbrugsjord. Når jorden omlægges fra landbrug til solceller, nedlægges landbruget på jorden, så den ikke længere dyrkes.

Landbruget udleder bl.a. drivhusgasser ved jordbearbejdning, gylle og sprøjtemidler, hvilket ikke er relevant i solcelleparker. Omlægning til solceller vil altså både mindske noget af landbrugets udledning af drivhusgasser, samtidig med at der naturligvis produceres grøn strøm.

Desuden øges biodiversiteten i områder, der omlægges fra landbrug til solcelleanlæg. Især hvis der i forbindelse med anlægget sås eller plantes hjemmehørende arter i og omkring anlægget. Det estimeres, at biodiversiteten kan forbedres med op til 61 % i løbet af 30 år ved omlægning fra landbrugsjord til solcelleparker.

Landbruget begrænser i høj grad mængden af arter, der gror, idet der typisk kun dyrkes én specifik afgrøde på et stykke jord. Solcelleanlægget giver derved i højere grad mulighed for en mere naturlig beplantning, hvor der gror flere arter sammen, frem for blot én afgrøde.

I udgangspunktet er solpaneler og produktionen af elektricitet helt lydløs, og der er endda forsøgsordninger i gang, hvor solceller skal fungere som støjreduktionsværn ifm. motorveje.

Dog kan der opstå støj ifm. opsætningen af solcelleanlægget. Når anlægget er i drift, kan der være en lav brummen fra inverteren, som konverterer elektricitet fra jævnstrøm til vekselstrøm. Da det er i løbet af dagen, når solen skinner, at omdannelsen af solenergi til elektricitet sker, vil der også være mindre aktivitet – og dermed mindre brummen – fra inverteren om natten. Hvis anlægget har en køler installeret til at køle inverteren, kan denne også høres ved en let blæsen, når den er slået til.

Mange tag kan ikke bære solanlæg og ville derfor først skulle styrkes. De store jordbaserede anlæg passer desuden bedre ift. elinfrastrukturen og ift. at holde balancen på elnettet.

Salgsoptionen
Hvis beboelsesejendomme i en 0-200 meters afstand fra større solcelleanlæg vurderes at have et værditab på over 1 % af boligens værdi, kan disse vælge at sælge deres beboelsesejendom til opstilleren af solcelleanlægget.

VE-bonusordningen
Naboer i en 0-200 meters afstand fra større solcelleanlæg har ret til en VE-bonus, som er en årlig skattefri udbetaling svarende til en del af anlæggets kapacitet. Udbetalingen baseres på anlæggets produktion fra 6,5 kW og elmarkedsprisen og gælder i hele anlæggets levetid. Har man været medvirkende til opstilling af solcelleanlægget, har man ikke ret til VE-bonus.

Grøn Pulje
Opstilleren af solcelleanlægget skal indbetale et engangsbeløb pr. opstillet MW til den kommune, som solcelleanlægget opstilles i. Satsen for solcelleanlæg er pr. 1. januar 2021 40.000 kr. pr. MW.

Etableringen af et solcelleanlæg kan være en lang proces, der involverer både lodsejere, naboer, lokalpolitikere, eksperter og opstillere. De kræver en tilstrækkelig enighed og/eller godkendelse ifm. leje/køb af jord, miljøkonsekvensrapport, kommunalplan, offentlige høringer og debatter samt tilladelser og dispensationer.